Sikringer springer hele tiden – hvad skyldes det?

Det korte svar

Sikringer springer typisk på grund af overbelastning, fejl i installationen eller defekte apparater. Det er installationens måde at beskytte sig selv på – sikringen ofrer sig for at forhindre brand eller skade på ledningerne.

Hvis sikringen springer gentagne gange, skal årsagen findes og udbedres. Det er ikke en løsning bare at skifte til en større sikring – det kan faktisk være livsfarligt.

Hvordan fungerer en sikring?

En sikring er en beskyttelsesanordning, der afbryder strømmen, når der løber for meget strøm gennem den. Det sker enten ved, at en tråd smelter (smeltesikring) eller ved, at en automatik slår fra (automatsikring).

Formålet med sikringen er at beskytte ledningerne mod overophedning. Hvis der løber mere strøm, end ledningerne er dimensioneret til, kan de blive så varme, at isolationen smelter eller der opstår brand.

Når sikringen springer, har den altså gjort sit job. Men det betyder også, at der er et problem, som skal løses.

Typiske årsager til at sikringer springer

1. Overbelastning

Den mest almindelige årsag er, at der er tilsluttet for mange apparater på samme gruppe. En typisk 16A sikring kan håndtere cirka 3.500 watt. Overstiger du dette, springer sikringen.

Eksempel: Hvis du kører vaskemaskine, opvaskemaskine og elkedel på samme tid på samme gruppe, overskrider du sandsynligvis kapaciteten.

2. Defekte hvidevarer

Gamle eller defekte apparater kan trække mere strøm end normalt eller skabe kortslutninger. Typiske syndere er:

• Vaskemaskiner og opvaskemaskiner
• Køleskabe og frysere
• Tørretumblere
• Støvsugere
• Ældre elradiatorer

3. Kortslutning

En kortslutning opstår, når fasen kommer i direkte kontakt med nullen eller jorden. Det skaber et enormt strømtræk, der øjeblikkeligt får sikringen til at springe.

Kortslutninger kan skyldes beskadigede kabler, løse forbindelser eller defekte apparater.

4. Gamle installationer

I ældre boliger kan installationen simpelthen være underdimensioneret til moderne elforbrug. Boliger fra før 1970 var ikke designet til elkedler, induktionskogeplader og mange andre moderne apparater.

5. Fejlstrøm

Hvis det er HPFI-relæet, der slår fra (ikke sikringen), skyldes det fejlstrøm. Det er en anden type fejl, der kræver sin egen fejlfinding. Læs mere i vores guide om fejlstrøm.

Nye store forbrugere kan kræve en ny gruppe

En stigende årsag til gentagne sikringsudfald er, at nye, effektkrævende apparater tilføjes en installation, der oprindeligt ikke var dimensioneret til dem. Som udgangspunkt bør induktionskomfur og ovn have hver sin dedikerede gruppe i eltavlen, så de ikke deler kreds med andre effektkrævende køkkenapparater – kører de på samme gruppe som andet, er det ofte netop dér, at sikringen springer først.

Smeltesikring eller automatsikring – hvad er forskellen?

I ældre boliger sidder der ofte stadig gammeldags keramiksikringer (smeltesikringer), hvor en tynd tråd smelter over, når der løber for meget strøm igennem, og hele sikringen skal skiftes fysisk for at genoprette strømmen. En automatsikring løser samme opgave med en mekanisk afbryder, der blot kan slås til igen med et tryk, når fejlen er udbedret. Automatsikringer er standard i moderne sikringsskabe og gør både det daglige brug og fejlfindingen langt enklere, fordi du med det samme kan se, hvilken gruppe der har slået fra.

Hvad kan du selv tjekke?

Før du ringer til en elektriker, kan du selv gøre en indledende fejlfinding:

1. Sluk for apparater: Afbryd alle apparater fra stikkontakterne på den gruppe, hvor sikringen springer
2. Genaktiver sikringen: Skift smeltesikring eller slå automaten til igen
3. Tilslut ét apparat ad gangen: Vent 10-15 minutter mellem hver tilslutning
4. Find synderen: Når sikringen springer igen, har du fundet det defekte apparat

Hvis sikringen springer, selv uden tilsluttede apparater, ligger fejlen i selve installationen. I så fald skal du kontakte en autoriseret elektriker.

Hvornår er det farligt?

Der er flere advarselstegn, der indikerer, at problemet er alvorligt:

• Sikringen springer uden tydelig grund – ingen nye apparater tilsluttet
• Lugt af brændt plast – tegn på overophedning
• Misfarvede stikkontakter – brune eller sorte mærker
• Varme ledninger eller kontakter – de bør være kølige
• Gnister ved til- eller frakobling – tegn på dårlig kontakt

Oplever du nogle af disse tegn, skal du slukke for strømmen til gruppen og kontakte en elektriker med det samme. Det kan være livsfarligt at fortsætte med at bruge installationen.

Må jeg bare sætte en større sikring i?

Nej, absolut ikke! Det er en af de farligste fejl, du kan begå.

Sikringens størrelse er afstemt med ledningernes kapacitet. Hvis du sætter en større sikring i, kan ledningerne overophedes uden at sikringen slår fra. Det kan føre til brand i vægge og lofter – steder, hvor du ikke kan se det, før det er for sent.

Løsningen er altid at finde årsagen til problemet, ikke at omgå sikkerhedssystemet.

Forskellen på sikring og HPFI

Det er vigtigt at skelne mellem sikringer og HPFI-relæet, da de beskytter mod forskellige ting:

• Sikring: Beskytter mod overbelastning og kortslutning
• HPFI-relæ: Beskytter mod fejlstrøm (stød)

Hvis det er HPFI-relæet, der slår fra, har du sandsynligvis fejlstrøm i installationen – en anden type problem, der kræver sin egen fejlfinding.

Hvad gør elektrikeren?

Når du kontakter en elektriker for gentagne sikringsudfald, vil de typisk:

1. Gennemgå eltavlen og sikringernes tilstand
2. Måle strømtræk på de enkelte grupper
3. Teste isolationsmodstand i installationen
4. Kontrollere forbindelser i samledåser og stikkontakter
5. Identificere og udbedre fejlen

I nogle tilfælde kan løsningen være at oprette flere grupper i eltavlen, så belastningen fordeles bedre. I andre tilfælde skal defekte kabler eller komponenter udskiftes.

Den systematiske tilgang er nødvendig, fordi et gentaget sikringsudfald sjældent har én indlysende årsag. To installationer med tilsyneladende samme symptom – sikringen springer hver aften omkring samme tidspunkt – kan sagtens vise sig at have to helt forskellige forklaringer, når vi måler efter. Det er netop derfor, vi altid starter med en samtale om, hvornår problemet opstår, og hvilke apparater der typisk er i brug på det tidspunkt, før vi går videre til måling.

Hvad koster det at få hjælp?

Prisen for fejlfinding og reparation varierer efter kompleksiteten:

• Simpel fejlfinding: 1.000-1.500 kr.
• Kompleks fejlfinding: 1.500-2.500 kr.
• Udskiftning af sikring/automat: 500-1.000 kr.
• Ny gruppe i eltavle: 2.000-4.000 kr.
• Opgradering af eltavle: 15.000-30.000 kr.

Priserne er vejledende og ekskl. moms. Ring 30 23 30 87 for et konkret tilbud på fejlfinding i dit område.

Forebyggelse

Du kan reducere risikoen for sikringsudfald ved at:

• Undgå at køre mange tunge apparater på samme tid på samme gruppe
• Udskift gamle apparater, der trækker unødigt meget strøm
• Få el-installationen efterset regelmæssigt
• Overvej opgradering, hvis installationen er over 25 år

En moderne elinstallation med korrekt dimensionering og automatsikringer giver langt færre problemer end ældre installationer med smeltesikringer.

Hvad koster det, hvis fejlen kræver en fast timepris?

Ud over de faste priser på fejlfinding og udskiftning nævnt ovenfor, afregnes mere åben fejlfinding til vores standard timepris på 550-750 kr. på hverdage (850-1.100 kr. i weekenden). Det gælder typisk, når omfanget af fejlen først kendes, efter vi er begyndt at måle på installationen. Vi oplyser altid, hvilken model der passer til din opgave, før arbejdet går i gang, så du ved, hvad du kan forvente på regningen.

Opsummering

Sikringer, der springer gentagne gange, er et advarselstegn, der skal tages alvorligt. De hyppigste årsager er overbelastning, defekte apparater og fejl i installationen.

Løsningen er aldrig at sætte en større sikring i – det kan føre til brand. I stedet skal årsagen findes og udbedres af en autoriseret elektriker. Hos Nørbjerg El hjælper vi med fejlfinding og reparation i Køge, Greve, Solrød og hele Sjælland.