Strøm til koncert og åben scene — hvad kræver det?

Det korte svar

Strøm til en koncert eller åben scene skal dække tre ting samtidig: lyd og scene (typisk 2-15 kW afhængigt af setuppets størrelse), scenebelysning (fra få hundrede watt per armatur til flere kW, alt efter antal og type) og backstage-forbrug som opladning af udstyr. Det hele skal samles i en korrekt strømberegning med sikkerhedsmargin, fordelt ud på tavler og kabling, der kan holde hele koncerten uden udfald.

Hvorfor kræver en koncert særlig strømplanlægning?

Til forskel fra mange andre eventtyper er en koncert eller åben scene meget følsom over for strømudfald — et blackout midt i et nummer er ikke bare irriterende, det kan stoppe hele arrangementet og skade udstyr, der ikke lukkes korrekt ned. Samtidig skal lyd-, lys- og video-udstyret ofte tændes og køre samtidig fra soundcheck til sidste sang, uden mulighed for at skrue ned undervejs. Det stiller krav til, at strømforsyningen er stabil og korrekt dimensioneret fra første færd — ikke bare "nogenlunde nok".

Strømbehov til lyd og scene

Selve lyd- og scenesetuppet — mixerpult, forstærkere, højtalere, monitorer og eventuelt in-ear-systemer — trækker typisk mellem 2 og 15 kW, afhængigt af scenens størrelse og antal højtalere. En mindre akustisk scene med et enkelt PA-anlæg ligger i den lave ende, mens en hovedscene med fuldt lydsystem, flere monitorveje og backline hurtigt rammer den høje ende. Se vores guide til strømberegning til events for en detaljeret gennemgang af, hvordan du kortlægger alle forbrugere.

Strømbehov til scenebelysning

Scenebelysning lægger ofte mere til det samlede forbrug, end mange forventer, fordi antallet af armaturer hurtigt løber op:

• LED wash og spot — 0,1-0,5 kW per armatur.
• Moving heads — 0,3-1,2 kW per stk.
• Traditionelle PAR-lamper — 0,5-1 kW per stk.
• Stroboskop, hazer og røgmaskine — 0,5-1,5 kW.

Med 10-15 armaturer af blandet type kan scenebelysningen alene lægge flere kW til det samlede forbrug — det er en af de hyppigste årsager til, at et scenesetup underdimensioneres, hvis belysningen ikke tælles fuldt med fra start.

Hvilken generatorstørrelse skal du vælge?

Når lyd, scene og belysning er lagt sammen og tillagt sikkerhedsmargin, kan du vælge generator ud fra det samlede behov.

Se vores guide til generatorudlejning til events for flere detaljer.

Strømtavler og fordeling ved scenen

Kabling fra generator til scenen

Kablingen mellem generator, tavler og scenens udstyr består af CEE-kabler i den ampere-størrelse, opgaven kræver — typisk 32A eller 63A frem til scenens undertavle, og 16A videre ud til de enkelte forbrugere. Ligger scenen langt fra generatoren, bliver kabelvalget ekstra vigtigt: jo længere strækningen er, jo mere spænding tabes undervejs, hvilket kan give ustabilt lyd- og lysudstyr. Se vores guide til spændingsfald på lange kabelstrækninger for at forstå, hvornår du skal op i en tykkere kabelklasse eller flytte strømkilden tættere på.

Sikkerhedskrav ved koncertstrøm

Strøm til en koncert i det fri er en midlertidig installation og skal leve op til Sikkerhedsstyrelsens krav til den type installation (DS/HD 60364-7-740). Det betyder blandt andet:

Hvad koster strøm til en koncert samlet set?

Den samlede pris afhænger af generatorstørrelse, kabellængde og antal tavler, men de enkelte elementer følger faste priser.

Vi sætter altid det samlede budget op ud fra den konkrete opgave, så du kender prisen, før koncerten går i gang.

Bør du overveje en backup-generator?

Backstage, musikere og teknikere

Belysning uden for selve scenen

Falder mørket på, mens koncerten spiller, er der også behov for belysning uden for scenen — parkeringsområder, gangarealer og indgange. Her er lystårne en praktisk løsning, da mange modeller er selvforsynende med egen motor og derfor ikke belaster den generator, der forsyner scenen. Det holder scenens strømforsyning ren for uvedkommende forbrugere, og reducerer risikoen for, at et blink i lystårnene forplanter sig ind i lydanlægget.

Hvornår skal du bestille strøm til koncerten?