Det korte svar
Mærkningen på en automatsikring, for eksempel B16, fortæller to ting på én gang. Bogstavet (B, C eller D) er udløsningskarakteristikken — hvor stor en overstrøm i forhold til mærkestrømmen der skal til, før sikringen udløser hurtigt. Tallet (16 i eksemplet) er mærkestrømmen i ampere — den kontinuerlige strøm, sikringen kan bære uden at udløse på grund af almindelig overbelastning.
Hvad en automatsikring egentlig gør
En automatsikring (også kaldet gruppeafbryder) beskytter kablerne i en bestemt kreds mod at blive overophedet, hvis der trækkes mere strøm, end kablet er dimensioneret til at bære — enten på grund af almindelig overbelastning eller en decideret kortslutning. Den reagerer på to forskellige måder afhængigt af, hvor stor overstrømmen er: en langsom, termisk udløsning ved moderat overbelastning over tid, og en hurtig, magnetisk udløsning ved en pludselig, kraftig strømstigning som ved en kortslutning. Det er netop den hurtige, magnetiske udløsning, bogstavet i mærkningen beskriver.
B-karakteristik — standarden i danske boliger
En B-sikring udløser hurtigt ved 3-5 gange mærkestrømmen. Det passer til de fleste almindelige boligforbrugere — belysning, stikkontakter og de fleste husholdningsapparater — som ikke trækker en høj strømspids ved opstart. Det er derfor B-karakteristikken er den mest udbredte i danske gruppetavler.
C-karakteristik — til høj indkoblingsstrøm
En C-sikring udløser først ved 5-10 gange mærkestrømmen og bruges til forbrugere med en kortvarig, høj strømspids ved opstart — typisk elmotorer, transformere eller visse typer udstyr med store kondensatorer. Bruger man i stedet en B-sikring til den slags udstyr, kan opstartsspidsen alene udløse sikringen, selv om der ikke er tale om en reel fejl — et klassisk eksempel på et gruppeafbryder-valg, der ikke matcher forbrugeren.
D-karakteristik — sjælden i boliger
En D-sikring udløser først ved 10-20 gange mærkestrømmen og er forbeholdt udstyr med meget høje indkoblingsstrømme, som visse typer transformere, røntgenudstyr eller svejseanlæg. D-sikringer ses derfor sjældent i almindelige private boliginstallationer og er primært relevante i erhvervs- og industrisammenhæng.
Findes der andre karakteristikker end B, C og D?
Ja, standarderne definerer også blandt andet en K-karakteristik, målrettet motorer og transformere med endnu mere præcist definerede udløsningsgrænser, og en Z-karakteristik, beregnet til meget følsomt elektronisk udstyr, der skal beskyttes allerede ved 2-3 gange mærkestrømmen. Begge er langt mere sjældne end B og C i almindelige installationer og bruges primært til specialudstyr, hvor B, C eller D ikke passer præcist nok til opgaven.
Hvad bestemmer selve ampere-tallet på sikringen?
Ampere-tallet skal matche det kabel, sikringen beskytter — et tyndere kabel skal have en lavere ampere-sikring, og et tykkere kabel kan bære en højere. Det er derfor sikringens størrelse ikke vælges ud fra, hvor meget strøm du gerne vil kunne trække på kredsen, men ud fra hvad den underliggende kabling reelt kan bære sikkert. En for høj sikring i forhold til kablet fjerner reelt kablets beskyttelse, mens en for lav sikring blot giver unødvendige udfald ved normalt forbrug.
Kan jeg selv skifte til en anden type eller størrelse?
Nej. Selvom det rent fysisk kan være muligt at sætte en anden sikringstype eller -størrelse i, kræver det faglig vurdering at sikre, at valget stadig matcher både forbrugeren og kablets dimensionering korrekt. Udskiftning af sikringer i den faste installation er desuden et lovkrav forbeholdt en autoriseret elinstallatørvirksomhed, uanset hvor enkel selve opgaven rent håndværksmæssigt kan virke.
Sådan vurderer en elektriker den rette karakteristik og størrelse
Når vi dimensionerer en gruppe, ser vi på tre ting samlet: hvilket udstyr der skal tilsluttes og dets indkoblingsstrøm, kablets tværsnit og dermed dets bæreevne, samt kabellængden, der spiller ind på både belastningsevne og spændingsfald. Først derefter vælges den kombination af udløsningskarakteristik og ampere-størrelse, der passer til alle tre faktorer samtidig — det er ikke noget, der kan afgøres ud fra kun ét af dem isoleret.
Hvorfor springer min sikring ved et bestemt apparat?
Springer en sikring konsekvent, når du tænder for et bestemt apparat, er den mest sandsynlige forklaring, at apparatets indkoblingsstrøm er højere, end den valgte udløsningskarakteristik kan håndtere uden at reagere. Det kan skyldes en B-sikring, der egentlig burde have været en C-sikring til netop det udstyr — men det kan også skyldes en fejl i selve apparatet, så det er ikke noget, du bør konkludere dig frem til alene. Læs mere om andre almindelige årsager i vores guide til, hvorfor sikringer springer.
Sammenhængen med hovedsikringen
Gruppesikringernes bogstav og tal beskriver beskyttelsen af den enkelte kreds, mens hovedsikringen sætter loftet for boligens samlede, samtidige forbrug. De to niveauer arbejder uafhængigt af hinanden: en korrekt dimensioneret gruppesikring beskytter ét kabel, mens hovedsikringen beskytter hele installationens indførsel.
Almindelige fejl, når man selv forsøger at vurdere en sikring
Den mest udbredte fejl er at antage, at et højere ampere-tal altid er "bedre" og løser problemer med gentagne udfald — men en for høj sikring i forhold til kablet fjerner reelt kablets beskyttelse mod overophedning, i stedet for at løse den underliggende årsag til, at sikringen springer. En anden fejl er at antage, at en anden udløsningskarakteristik (fra B til C) altid er den rigtige løsning på gentagne udfald, uden at have undersøgt, om årsagen i virkeligheden er en fejl i det tilsluttede udstyr eller i selve kredsen. Begge fejltyper illustrerer, hvorfor vurderingen altid bør ske samlet og af en fagperson, frem for at justere ét tal isoleret i håb om, at problemet forsvinder.
Sådan læser du mærkningen i praksis
Kigger du i dit eget sikringsskab, vil du typisk se mærkningen trykt direkte på selve gruppeafbryderens forside — for eksempel "B16" eller "C10". Er du i tvivl om, hvorvidt en eksisterende sikring reelt matcher det udstyr eller kabel, den beskytter, er det ikke noget, du kan afgøre alene ud fra mærkningen — det kræver en samlet vurdering af hele kredsen.
Er sikringsskabet ældre og stadig baseret på gammeldags keramiksikringer eller "propper" i stedet for moderne automatsikringer, findes der slet ingen bogstav- eller talmærkning at aflæse på samme måde — her er det i sig selv et tegn på, at skabet trænger til en gennemgang. Læs mere om, hvornår det kan betale sig at modernisere hele skabet, i vores guide til sikringsskabs-modernisering. Er du i tvivl om din nuværende sikringsopsætning, tjekker vi den gerne som en del af et el-eftersyn. Ring 30 23 30 87, hvis du vil have det vurderet.
