Det korte svar
En sikring (automatsikring) beskytter kablet mod at blive overophedet ved overbelastning eller kortslutning. Et HPFI-relæ beskytter i stedet dig mod elektrisk stød ved at afbryde strømmen, hvis der opstår en fejlstrøm. De sidder ofte side om side i sikringsskabet, men løser to helt forskellige problemer — og du har brug for begge dele, ikke kun den ene.
Hvad gør en sikring helt konkret?
En automatsikring overvåger, hvor meget strøm der løber gennem det kabel, den beskytter. Trækkes der mere strøm, end kablet er dimensioneret til at bære — enten ved en langvarig overbelastning eller en pludselig kortslutning — udløser sikringen og afbryder strømmen, før kablet når at blive farligt varmt. Sikringens opgave er altså at beskytte selve installationens fysiske komponenter, ikke personer.
Hvad gør et HPFI-relæ helt konkret?
Et HPFI-relæ (høj-følsomt fejlstrømsrelæ) overvåger i stedet, om strømmen, der løber ind i et kredsløb, er præcis den samme, der kommer ud igen. Er der en forskel, betyder det, at noget af strømmen lækker et sted hen, den ikke skal — for eksempel gennem en person til jord — og relæet afbryder strømmen øjeblikkeligt. HPFI-relæets opgave er altså at beskytte mennesker mod elektrisk stød, ikke primært at beskytte kablet.
Hvorfor er en sikring ikke tilstrækkelig alene?
En fejlstrøm gennem en person er ofte alt for lille til, at en almindelig sikring nogensinde vil registrere den som en overbelastning — kroppens modstand betyder, at strømmen, der kan løbe gennem en person, typisk ligger langt under den tærskel, en sikring reagerer på. Uden et HPFI-relæ ville en sådan fejlstrøm derfor kunne fortsætte uhindret, selvom sikringen fungerer helt korrekt i forhold til sit eget formål.
Hvorfor er et HPFI-relæ heller ikke tilstrækkeligt alene?
Omvendt beskytter et HPFI-relæ ikke kablet mod at blive overophedet ved en almindelig overbelastning, hvor strømmen ind og ud stadig er i balance — der er jo ingen lækstrøm at reagere på, selvom kablet trækker mere strøm, end det kan holde til. Uden en sikring ville en sådan overbelastning derfor kunne fortsætte, indtil kablet blev farligt varmt, selv med et fuldt funktionsdygtigt HPFI-relæ på samme kreds.
Hvor følsomt reagerer et HPFI-relæ sammenlignet med en sikring?
HPFI-relæer i boliginstallationer er typisk indstillet til at reagere ved omkring 30 mA fejlstrøm — en brøkdel af den strøm, der skal til for at udløse selv den mindste almindelige gruppesikring. Det er netop denne ekstreme følsomhed, der gør HPFI-relæet i stand til at afbryde strømmen, før en fejlstrøm gennem en person når at blive farlig.
Findes der forskellige typer af begge dele?
Ja. Sikringer findes i forskellige udløsningskarakteristikker (B, C og D), afhængigt af hvilken type forbruger de skal beskytte — læs mere i vores guide til sikringsmærkning. HPFI-relæer findes tilsvarende i typerne AC, A og B, afhængigt af hvilken type fejlstrøm de kan genkende — Type A er standarden i moderne boliger, mens Type B blandt andet er lovpligtigt ved elbil-ladestandere.
Sidder de altid på samme gruppe?
I langt de fleste moderne installationer, ja — hver gruppe har både sin egen automatsikring og er dækket af et HPFI-relæ, enten individuelt eller fælles for flere grupper. Ældre installationer kan dog have huller, hvor enkelte grupper mangler HPFI-beskyttelse, selvom de har korrekt dimensionerede sikringer — noget der er værd at få tjekket, særligt i boliger, der ikke er opgraderet i nyere tid.
Et praktisk eksempel
Forestil dig, at isoleringen på et kabel til en havepumpe er beskadiget, så pumpens metalhus bliver svagt spændingsførende. Rører du pumpen, mens du samtidig har kontakt til jord — for eksempel via våd græsplæne — vil der løbe en fejlstrøm gennem dig. Den strøm er typisk alt for lille til at udløse gruppens sikring, som fortsat "ser" en normal belastning på kredsen. HPFI-relæet derimod registrerer straks, at strømmen ud af kredsen (gennem dig og til jord) ikke matcher strømmen ind, og afbryder på en brøkdel af et sekund. Eksemplet illustrerer præcis, hvorfor de to komponenter ikke kan erstatte hinanden.
Hvorfor findes begge dele i næsten alle moderne installationer?
Både Stærkstrømsreglementet og de europæiske installationsstandarder kræver, at boliginstallationer har begge former for beskyttelse, netop fordi de dækker to grundlæggende forskellige risici, der begge er reelle i en almindelig bolig: risikoen for, at et kabel overophedes og forårsager brand, og risikoen for, at en person kommer i kontakt med spændingsførende dele og får stød. At udelade den ene for kun at have den anden ville efterlade et helt kategori af risiko udækket.
Er du i tvivl om, hvorvidt din installation har begge former for beskyttelse korrekt dimensioneret på alle grupper, tjekker vi det gerne som en del af et el-eftersyn. Ring 30 23 30 87, hvis du vil have det vurderet.
